Råd, der virker

I alt for mange år har hjælp til jobsøgning handlet om dig: Om dine drømme, kompetencer, planer og måder at skrive på.

Men planer, der kun handler om dig, kan isolere dig fra resten af verden. Drømme, som kun er din giver dig mange afslag og afvisninger. Kompetencelister og profiler, der kun handler om, hvad du gerne vil, kan blive mødt med ligegyldighed. Og CV’er og ansøgninger, der afspejler dig og det, du gerne vil, kan smutte forbi Ja-bunken.

Hvis det måske er sket for dig, er der et alternativ, som du bør overveje: Tænk socialt og vend dig mod verden.

Planer skal være sociale, for at virke i andres liv og hverdag og for at de ikke dræner dig for energi gennem afslag. Drømme skal deles for at de også får andre til at smile. Kompetencelister og profiler skal være skrevet så andre kan se dem for sig, for at de bliver læst. Og CV’er og ansøgninger skal skrives, så de handler arbejdsgivers opgaver og verden, for at de skaber Ja’er.

Nyt udgangspunkt. Nyt håb.

Vi ved fra statistikker, at hver fjerde jobsøgende på dagpenge har så svært ved at finde det rigtige og varige job, at de efter et år stadig (eller igen) er på dagpenge.

Men selv til dem det driller for, er der een slags hjælp: Den individuelle, der handler om dig, dine kompetencer og din motivation. Igen og igen.

Jeg ved,  at manglen på job ikke handler om, at du ikke er motiveret. Den handler om at du ikke har fundet en arbejdsgiver, der vil ansætte dig.

Det kræver et andet udgangspunkt; et socialt fokus, så du får hjælp til at forholde dig til andre mennesker og kan hjælpe dem til at se, hvad du kan gøre for dem.

Find det gode (arbejds)liv

Jeg læste engang, at der er 27 forskellige definitioner på “stress”. Men vi kan godt være utilfredse med vores liv, med sammenhængen mellem arbejde og fritid eller med én af de to, uden at være stressede.

Du fortjener at få hjælp til at leve et liv, der giver dig så mange gode stunder og relationer, som det er muligt.

Ofte kommer de stunder og relationer, når vi holder op med at måle og lægge planer, og bare gør det, der falder os nemmest.

Hvis vi ved, hvad det.

Kom-i-job’ning

Kom-i-job’ning er titlen på eet af mine projekter, men det er også det bedste ord, jeg kan komme på for at understrege forskellen mellem at søge job og at gøre det, der skal til for at få et job.

Det er, ærligt talt, ikke svært at søge to jobs om ugen. Men der behøver, ligeså ærligt, ikke at komme et job ud af det, bare fordi man søger 2, eller 22, jobs per uge.

For nogle mennesker kommer jobs næsten af sig selv. For andre kræver det kompromisser og arbejde at finde en arbejdsgiver, der vil ansætte. Men vi ved ikke, hvilken gruppe du er i, førend vi tør se forskellen i øjnene.

Derfor handler fokuseret arbejde på at komme i om IKKE at gøre ting per automatik. Kom-i-job’ning handler om at skabe sammenhæng mellem det vi gerne vil, det vi gør og den måde vi gør det på.

Skriv så andre læser

At skrive gode ansøgninger handler ikke (udelukkende) om at skrive godt – eller rigtigt.

Det handler også om at skrive det rigtige. Det rigtige kan være svært at finde, for det er ikke nødvendigvis det, du selv synes er rigtigt, der er det rigtige for dem, du skriver til.

I stedet skal du finde en måde at opdage, hvad andre går op i. Og fortælle dem, hvordan du er spændende i den sammenhæng.

Kan du dét, kan du både skrive spændende ansøgninger, CV’er, LinkedIn-profiler og resumeer. Og du kan tage det bedste fra alle genrer og kanaler, så du ikke længere er bundet hårdt op, men kan vælge de budskaber, der fanger andres opmærksomhed.