Hvordan tegner vi verden?

v716f8umwi.jpg

Dette oplæg er det tredie i en serie af tre indlæg, alle relateret til regeringens reformudspil på beskæftigelsesområdet. Det første satte fokus på, hvordan regeringens udspil til en reform ser ud og hvad det indeholder – mest med fokus på dagpengemodtagere. Det andet satte fokus på, hvordan en ny rådgivningsafglighed kan opbygges og hvad den kan bygges på.

Jeg er et visuelt menneske. Det betyder ikke at jeg tegner godt eller er god til at tage billeder. Det betyder, at jeg ofte tænker i metaforer og er god til at opbygge modeller.

I regeringens reformudspil er der på side 9 en model, der kunne få det til at se ud som om virksomheder, jobcentre og borgere bliver på samme måde af de samme påvirkninger i reformudspillet.

Det fik mig til at tænke over et vigtigt spørgsmål:

Hvordan tegner man bedst det system og den indsats, som vi forsøger at skabe – vel vidende, at den måde vi tænker, taler og tegner verden på, er medbestemmende for, hvilke muligheder der er i den verden?

Hvis du har læst indlæg nummer 2 i denne serie, så fornemmede du måske, at jeg mener at relationer er vigtige. Det gælder også i tegninger eller modeller. Modellen i reformudspillet er spændende, fordi der slet ikke er nogle relationer mellem borger, kommuner og virksomheder.

Nu tager jeg en chance og tegner. Den mest grundlæggende model af beskæftigelsesindsatsen er en model, der handler om samtaler mellem en borger og en vejleder.

Borgeren er på tegningerne reduceret til et pindemenneske, men der ER altså både rettigheder og pligter, kød og blod, had og kærlighed, erfaringer og evner med. Vejlederen er repræsenteret ved et par briller, fordi jeg ikke har lært mig selv at tegne en ugle endnu (det er på min bucket list).

IMG_20171119_192712
Borger og vejleder

Dette er den grundlæggende model, som vi bruger til evalueringer; hvor tilfreds var borgeren med vejlederens vejledning? Det er gennem tiden brugt til at vurdere forsøg som “Den gode samtale” i en række A-kasser.

Men selv den slags forsøg og evalueringer kommer nogle gange til at stille spørgsmålet: “Hvordan gik det så med at skabe jobs?”. Det kan vi ikke svare på i den simple tegning, så vi er nødt til at smide en virksomhed ind. Men det betyder noget, om vi tegner vejlederen som en, der står mellem virksomhed og borger, eller om de tre har adgang til at kigge på hinanden, uafhængigt af den tredje part.

I den første tegning (herunder til venstre) er det vejlederens altoverskyggende opgave at forstå og forklare arbejdsgivere til borgere; at matche, at motivere borgere til at tage de jobs, som kommer ind i virksomheder og at vise borgere frem for virksomheder. Opgaven løses i dag af virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere, men ofte ‘støder’ de sammen, fordi det er uafklaret, om der skal mest hensyn til virksomhedens eller til borgerens behov.

IMG_20171119_192741
To modeller: 1. Vejleder som oversætter eller barriere mellem borger og virksomheder. 2. De tre parter som selvstændige aktører, der kan handle uafhængigt.

I den anden tegning (herover til højre) er ansvaret for at skabe relationer mere ligeligt fordelt mellem de tre aktører. Med blå farve har jeg prøvet at markere de relationer, der er direkte jobskabende (mellem  borger og virksomhed) eller indirekte jobskabende (mellem kommune/vejleder).  Denne mere åbne tegning giver plads til at illustrere, hvordan en vejleder ikke bare kan have fokus på borgeren, men også på virksomheden og særligt på relationen mellem borger og virksomhed.

På den ene side kan man mene, at dette arbejde er helt nyt for vejledere i jobcentrene. På den anden side er det også muligt at sige, at værktøjerne som skal bruges er de samme, som vejledere har brugt længe. Nu er det bare ikke borgeren, der skal motiveres, men virksomheden.

OBS! Hvis du har lyst til at nørde med beskæftigelsesystem og IT-fagsystemer, er du meget velkommen til at læse videre, men selve de vejledningsmæssige pointer er færdige.

Samtidig giver den mere åbne og relationelle model mere plads til at indsætte de centrale IT-systemer, deres brugere og demonstrere deres touchpoints, som det er illustreret herunder.

IMG_20171119_192755
En åben model med funktionel indikation af IT-understøttelse og omtrentlig berøringsflade per IT-løsning.

Denne model med IT-systemer giver også en indikation af, hvordan et virtuelt jobcenter* kan fungere, fordi alle kontaktflader er tegnet op. Der er mulighed for at udvide systemintegrationen med eIndkomst og andre systemer, ligesom det er muligt – alt efter politiske ønsker – at erstatte den personlige hjælp med systemer som Jobbing. Og når/hvis reformudspillets ambition om at opstille mere objektive kriterier for rådighed er indfriet, kan dette også gennemføres på systemplan.

* det “virutelle jobcenter” er et emne i regeringens reformudspil og peger på, præcist hvor digitalt beskæftigelsessystemet kan blive i fremtiden.