Tro, håb og jobsøgning

Når jeg bevæger mig rundt på LinkedIn, så svømmer skærmen næsten over med råd, anbefalinger og øvelser til jobsøgende. I ugen op til påske nåede jeg at læse, at hvis du vil have et job, så skal du:

  • Være afklaret
  • Være autentisk
  • Være kreativ
  • Kunne netværke
  • Kunne brande dig selv
  • Lave video-CV’er eller -indlæg
  • Tale lækkert (eller bare roligt)

Og når du er motiveret, i balance og have det godt, så kommer  jobbet hurtigere.

Det er alt sammen øvelser, der overser een kendsgerning. Dine job-chancer afhænger ikke af, hvordan du har det, men af, hvordan din arbejdsgiver har det. 

Jeg er måske ramt af at være inde i nogle faglige cirker, så jeg ser mange af disse råd. Men jeg bliver oprigtigt bange for, at du som jobsøgende tror, at emnerne på listen herover er det pensum, som du skal kunne, før du får et job.

Jeg tolker det (som jeg plejer) som en forlængelse af den tro på motivation som noget, der i sig selv skaber job. Vi ved fra forskning, at den tro tager fejl, men hvis du er skeptisk og vil se dokumentationen, så kommer den i næste indlæg (der hedder Rend mig i motivationen).

Vi ved, at mennesker får job, når arbejdsgivere har lyst til at tilbyde dem det. Derfor er der nogle mennesker, der får job uden hverken at være afklarede, motiverede, autentiske eller nogle af de andre ting. Simpelthen fordi de har en profil, som arbejdsgivere kan se en  umiddelbar mening med at ansætte. Dete behøver ikke være en fair mening – det behøver faktisk ikke engang være en mening, der passer på det job, som arbejdsgiver har. Men det er mening nok.

Vi ved også, både statistisk og erfaringsmæssigt, at enkelte ting fra listen herover kan hjælpe enkelte mennesker med at få job. Men det kræver at det (eksempelvis) er manglen på kreativitet eller en rolig talestrøm, der gør at du ikke får job.

Den blinde tro på motivation er ikke fair over for dig, der er jobsøgende og under pres. For faktisk så kan alle de ‘krav’ til dig som jobsøger og menneske, der følger med troen, gøre noget meget værre end bare at tage fejl:

De kan tage meget af den tid og energi, som du kunne bruge på ting, der er direkte jobskabende.

Du kan sikkert lige så let som jeg, komme i tanke om nogen, som ikke taler langsomt, ikke var var afklarede, autentiske (eller nogle af de andre krav), men som har fået et job.

De har haft noget, som mindst een arbejdsgiver har været interesseret i: En uddannelse, en erfaring, nogle evner eller personlige egenskaber som arbejdsgiveren er faldet for.

Eller også var de bare på det rette sted på det rette tidspunkt – ved en tilfældighed.

Dét er næsten en uudholdelig tanke, at tilfældligheder betyder noget, men den giver os muligheden for at tænke:

Hvad har, er eller kan jeg, som nogen synes om? Hvad ved min profil kan folk synes mindre godt om?

At arbejde med dé spørgsmål er det mest direkte jobskabende for dig selv, du kan gøre.

Og det handler næste indlæg igen om. Det begynder med at acceptere og anerkende afslag og afvisning. Derfor hedder indlægget Nej’er er også vigtige.

I dag skal du kun huske een ting: Hver gang du prøver at gøre en karriererådgiver tilfreds ved at lave forskellige øvelser, så overvej grundigt om du er ved at gøre rådgiveren til en vigtigere person i din jobsøgning end arbejdsgiver.

P.S. Hvis du læser min protest mod Motivations-troen som om at motivation er ligegyldigt, så bare rolig. Jeg vil meget gerne indrømme, at mennesker, der IKKE er motiverede både er sværere at hjælpe og at de selv er mindre effektive. Jeg møder bare rigtig få jobsøgende, som ikke er meget motiverede.