I luv “actionable” (Del 2)

I Del 1 så vi på, hvad vi kan lære, hvis vi tør anerkende og analysere problemer, eller som vi kaldte det: Barrierer.

Her i Del 2 skal vi videre til, hvordan vi kan bearbejde barriererne.

For dét er det vigtige: At vi kan gøre noget ved dem.

Fra ord til handling

Vi begynder med at låne tre ord fra medicinens verden: Symptom, årsag og behandling. De ord skal ikke insinuere, at der er noget galt med dig. Det er kun for at få en dybere forståelse for barrieren, før vi prøver at fjerne den.

Når du svarer på spørgsmålene, så husk at det ikke behøver at gælde for alle arbejdsgivere (fordi de er forskellige). Husk også, at der er point for at forsøge at svare.

Det må godt være svært at sætte ord på disse ting, og det vigtige er fornemmelsen for arbejdsgiver, ikke de helt rigtige ord: Pointen og øvelsen er nemlig at flytte dit fokus og din interesse fra dig selv til dine potentielle arbejdsgivere.

Symptom: Hvad er grunden til at arbejdsgivere foretrækker andre ansøgere? Dette er den lette opgave: Vælg en (eller flere) svar fra listen med barrierer herover. Hvis du er stensikker på, at du står foran en anden barriere, så vælg den (og lad mig vide, hvad den er).

Årsag: Hvad er det konkret, arbejdsgiver tror der kan være svagheden ved din profil? Nu skal vi grave lidt dybere. På samme måde som at feber kan skyldes mange ting, så kan der være mange ting, som arbejdsgiver tænker, at andre ansøgere (uden barrieren) kan gøre bedre end dig.

 

Behandling: Hvad kan du gøre for at ændre arbejdsgivers bekymring? Når du kender arbejdsgivers bekymringer, så kan du måske forestille dig, hvad næste skridt er: At arbejde med, hvad du kan gøre for at mindske arbejdsgivers bekymringer (og hvordan du kan gøre det).

Først skal du overveje, om arbejdsgivers bekymring har bund i virkeligheden?

Hvis bekymringen har bund i virkeligheden, så kan du vælge: Mellem at overgive dig til virkeligheden, eller at forsøge at ændre den, ved at ændre det, du skriver om dine erfaringer og dine argumenter for at du kan klare jobbet og dets krav, hele vejen rundt om dit liv.

At overgive dig betyder, at du lader bekymringen/barrieren styre din jobsøgning og lader være med at søge jobs, hvor du ved at bekymringen er reel og påvirker dine muligheder for at få jobbet:

Stillingsopslaget beskriver et job, hvor du hver torsdag skal arbejde til kl. 18, og du har en times transport til og fra arbejde. Du er alene med tre børn i skolealderen. Arbejdsgivers bekymring er, hvordan dit privatliv hænger sammen, når du hver torsdag først er hjemme omkring kl. 19.

Hvis arbejdsgivers har en pointe, så er det mest jobskabende råd der findes: Lad være med at søge jobs, hvor der er stor sandsynlighed for at du ikke kommer i betragtning.

Hvis bekymringen til gengæld ikke har bund i virkeligheden, så er det din opgave at føre bevis for det, at det ikke passer: Ved at finde dine argumenter for, at det ikke passer og præsentere dem på en måde, så arbejdsgiver forstår dem.

Ved at fortælle de historier, erfaringer eller kompetencer, der fjerner arbejdsgivers bekymringer

  • I dit CV og/eller din ansøgning
  • I samtaler med mulige arbejdsgivere.

Eller i forhold til eksemplet herover, at du har haft et arbejde, med samme sene arbejdstid, som du løste, med succes og over længerere tid.

 

 

 

Og nej, dette er ikke ment som et arbejdsretsligt indlæg, der legitimerer diskrimination. Det er ment som et indlæg, der skal tydeliggøre den valgproces, som arbejdsgivere gennemgår, når de skal vælge mellem ansøgere.

 

One Reply to “I luv “actionable” (Del 2)”

Der er lukket for kommentarer.